Indlæser Begivenheder

« Alle

  • Dette arrangement er afholdt. Du kan se kommende arrangementer her, tilmelde dig vores nyhedsbrev eller følge med på Facebook

AFLYST! – Sangeftermiddag søndag den 20. september

20. september | 14:00 - 16:00

30 kr.

Sangeftermiddagen er udsat på ubestemt tid.

Sangeftermiddag på Liselund med Bodil Toldbod og Per Toft Haugaard

”Fra vugge til krukke”

Vi vil tage jer på en rejse i Højskolesangbogen gennem livet fra fødslen og til den uundgåelige afslutning. Vi skal synge glade børnesange, håbefulde sange fra ungdommen, sange om lykkelig og ulykkelig kærlighed, sange om familie- og voksenlivet, sange om arbejdslivet og sange om livets efterår.

Vi er begge ud af sangglade familier, og sang og musik har betydet og fyldt meget i vores liv, hver for sig og sammen. Som lærere i Folkeskolen har vi gjort vores for at give den danske sangskat videre til nye generationer, og i vores fritid har vi dyrket musikalske fællesskaber på forskellig vis. I den seneste tid har det været en fornøjelse at se, hvordan fællessangen har grebet om sig i vores land, og her var Liselund jo allerede i fuld gang med sangeftermiddage, længe før nogen havde hørt om Covid-19.

Vi håber, I vil synes om vores sangvalg, og at vi rammer nogle sange, der også betyder noget for jer.

Bodil: Jeg er født i 1954 i Aarhus. Har flyttet en del rundt som barn og bl.a. boet to forskellige steder i Grønland. Mine forældre var lærere, jeg er vokset op med højtlæsning, aftenbøn, megen sang og musik og kærlighed til naturen. Aftenbønnen forsvandt engang i tresserne, min ungdom tilbragte jeg på den yderste venstrefløj, men som så mange andre blev jeg lidt mere moderat med alderen.

Jeg har været lærer i 39 år, de 38 på Hvilebjergskolen i Sørbymagle, hvor jeg i en årrække også var kirkesanger. Begge jobs elskede jeg. Jeg har dannet par med Per siden julen 2004. Vores tilsammen fire børn har sammen med deres ægtefæller beriget familien med 9 børnebørn. Jeg er medlem af et kor, en læsekreds og af Visens Venner.

Per: Jeg er født på Nordfyn i en lille landsby, Skamby. Jeg voksede op i en kærlig familie og gik de første 7 år i skole på Skamby skole, hvor sang var et vægtigt indslag. Der var morgensang hver dag! På Odense Katedralskole stiftede jeg bekendtskab med korsangen. Det fortsatte i Ribe Kammerkor, mens jeg læste til lærer.

Da jeg kom til Slagelse i 1982 som lærer, kom jeg i Slagelsekoret og Rytmekoret. Det fik dog en ende, da jeg engagerede mig i fagpolitisk arbejde i Danmarks Lærerforening, men interessen og kærligheden til sang holdt ved. Nu er vi begge gået på pension, vi synger stadig, og gerne sammen med andre.

 

Det koster 30,- kr. at deltage.

Der serveres kaffe, the, småkager og vand.

Detaljer

Dato:
20. september
Tidspunkt:
14:00 - 16:00
Pris:
30 kr.
Begivenhed Kategorier:
,

Sted

Liselund
Slotsalleen 44
Slagelse,4200Danmark
Telefon:
58523120
Hjemmeside:
www.liselund.dk

Arrangør

Liselund
Telefon:
58523120
E-mail:
info@liselund.dk
Hjemmeside:
www.liselund.dk