Indlæser Begivenheder

« Alle

Vinterhøjskolen 2020

06/01/2020 | 11:00 - 10/01/2020 | 13:00

Liselund Møde- og Kursussted med sne på taget

Vinterhøjskolen 2020

"Glæde, fest og fællesskab"

Hvorfor være glade og feste?
I en berømt fortælling fra Grønland berettes, at engang i urtiden var livet gråt og trist, hvorfor? Jo man havde endnu ikke fået Festens Gave, den får stammen/folket, og så er livet alligevel værd at leve. Men forudsætningen for glæden og festen er jo hverdagen, og fællesskaberne er ikke uden konsekvenser for den enkelte.

Stefan Kjerkegaard

”Humor forbinder os og forbinder sig med stort set alt” – om humorens rødder og virkning.

Stefan Kjerkegaard

Stefan Kjerkegaard er lektor på Aarhus Universitet, han forsker i nyere dansk og skandinavisk litteratur og især i, hvordan litteraturen ændrer sig i en tid med nye medier. Forfatter til bogen om Humor i serien Tænkepauser.

 

Foto: Morten Fauerby/Montgomery

 

Inger Sjørslev

"Festens ritualer - Hvorfor udfører mennesker over hele jorden ritualer?"

Inger Sjørslev er lektor emeritus i antropologi ved Københavns Universitet og har tidligere været museumsinspektør på Nationalmusset. Hun har et bredt forfatterskab bag sig, gennemgående er hendes interesse for ritualstudier og performance. IS’ feltarbejde er fx sket i Brasilien, men hun har også forsket i materiel kultur i Danmark, fx. énfamiliehuse.

Anne Katrine de Hemmer Gudme

“Velsignelse - om himmelsk føde og forbuden frugt”- Mad og drikke i Bibelen – betydning og funktion.

Anne Gudme

Anne Katrine de Hemmer Gudme er ph.d. i teologi og lektor på Oslo Universitet, hun forsker primært i ritualer i Bibelen, især i Det Gamle Testamente. Hun udgav i 2018 bogen ”Himmelsk føde og forbuden frugt”.

Inger Damsholt

”Dansen, kroppen og glæden"

Inger Damsholt er universitetslektor på Københavns Universitet, hun forsker i forholdet mellem musik og dans i Vesten, i Samværsdans i Vesten, specielt i Norden efter 1950; og i Dans og kulturel identitet.

FOTO er på vej.

Peter Aaboe Sørensen

”Glæden er fælles – K.E. Løgstrup”

Peter Aaboe Sørensen er undervisningsadjunkt på Aarhus Universitet, han forsker bl. a. i K. E. Løgstrups tænkning, ofte med udblik til S. Kierkegaard.

Kristian Bang Foss

om romanen ” Frank vender hjem”

Kristian Bang Foss (foto Morten Holtum)

Kristian Bang Foss debuterede i 2004 med romanen Fiskens vindue. I 2008 fulgte romanen Stormen i 99 og i 2012 Døden kører Audi, der blev hans internationale gennembrud, den er solgt til udgivelse i 17 lande.

”Frank vender hjem”. På bagsiden af romanen står der, at det er: ” en fortælling om mennesker, der kæmper for at finde sig en plads i livet – en sjov og kulsort roman”. Romanen udkom efteråret 2019 og fik strålende anmeldelser.

Foto: Morten Holtum.

Albert Gjedde

“Glæden, lykken og vores hjerne – om hjernens lykkestoffer”

Albert Gjedde er professor emeritus i neurobiologi og farmakologi ved Københavns Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, tidligere institutleder ved Institut for Neurovidenskab og Farmakologi og nu professor i translationel neurobiologi ved Syddansk Universitet. AG har et stort videnskabeligt forfatterskab og har også modtaget Forskningsministerens formidlingspris.

Katrine Wiedemann

”Kunsten føles som min måde at nå de fortvivlede på" - om glæden ved at skabe teater og omkostningerne.

Katrine Wiedemann er en meget efterspurgt instruktør, hun har instrueret klassiske og moderne teaterstykker i både Danmark, Sverige og Tyskland, efteråret 2019 instruerede hun Cyrano de Bergerac på Det Kgl. Teater. Hun har også instrueret film. I 2016 udgav hun ”Ved Gudernes Bord”, bogen er en kunstners forsøg på at komme rundt om alle livets store temaer og en fortælling om at slå sig på kunsten.

FOTO er på vej.

Ole Thomsen

”Et par dejligt klare øjne” – om provst Jens Mathias Eriksen og gudsrigets glæde.

Ole Thomsen er molbo, født i Tved Sogn, hvor Eriksen var præst i fyrre år (1919-59). I 1987 blev OT dr.phil. på afhandlingen ”Komediens Kraft”. Han har været ansat på Aarhus Universitet (1971-2008) som forsker og underviser i klassisk filologi. Han har bl.a. skrevet ”Veje til Rom” om romersk litteratur (2008), ”Det lune land. Om liv på Mols” (2011) og ”Frygt ikke frihed” om humanisme (2018). I 2018 udsendte han Holbergs selvbiografi, oversat fra latin. I 2020 udkommer biografien ”To par klare øjne” med provst Eriksen som den ene af de to hovedpersoner.

J.M. Eriksen er kendt som en mageløs brevskriver, og der findes mange flere breve (og andre tekster) fra hans hånd end dem, der blev udgivet i 1980. Prædikant og poet som Provsten var, gik han med fuld musik ind for den religiøse oplevelse, den skælvende stemthed, ja, mystikken. For ham gjaldt det gnisten, ”en milliontedel af et sekund”. 

Berit Johansen Tange og Esben Tange

“Hvad er det musik kan?” koncert og foredrag – mest om komponisten Rued Langgaards klaverværker, der spænder over det meditative, det virtuose, det naturbeskrivende, det eksistentielle, det ekstatiske, det tilbageskuende og det følelsesladede

Berit Johansen Tange
Esben Tange

Berit Johansen Tange er ansat på Musikkonservatoriet i København, hun er uddannet koncertpianist og har en omfattende koncertvirksomhed bag sig.

Esben Tange er cand.mag. og redaktør ved Danmarks Radio, leder af Rued Langgaardfestivalen, han har udgivet ”Mod Lyset” om R. Langgaard.

Niels Henrik Gregersen

”Glæden – rå og kogt: noget om glæde, lykke og taknemmelighed (og alle vore bekymringer)”.

Niels Henrik Gregersen

Niels Henrik Gregersen er professor, dr.theol. ved Københavns Universitet, han forsker i samtidsteologi og i forholdet mellem religion og naturvidenskab. Har skrevet mange artikler og bøger, fx ”Den generøse ortodoksi” (2015)

Program

Mandag den 6. januar:

Kl. 14.30                  Stefan Kjerkegaard ”Humor forbinder os og forbinder sig med stort set alt – om humorens rødder og virkning”

Kl. 19.30                  Inger Sjørslev “Festens ritualer – Hvorfor udfører mennesker over hele jorden ritualer?”

Tirsdag den 7. januar:

Kl. 09.45                  Anne Katrine de Hemmer Gudme ”Velsignelse – om himmelsk føde og forbuden frugt – hvad spiser man i bibelen? Og hvorfor?”

Kl. 14.30                  Inger Damsholt ”Dansen, kroppen og glæden”

Kl. 19.30                  Peter Aaboe Sørensen ”Glæden er fælles – K.E. Løgstrup”

Onsdag den 8. januar:

Kl. 09.45                   Kristian Bang Foss ”Frank vender hjem – om romanen”

Kl. 14.30                   Albert Gjedde ”Glæden, lykken og vores hjerne – om hjernens lykkestoffer”

Kl. 19.30                   Katrine Wiedemann ”Kunsten føles som min måde at nå de fortvivlede på – om glæden ved at skabe teater og omkostningerne”

Torsdag den 9. januar:

Kl. 09.45                    Ole Thomsen ”Et par dejligt klare øjne – om provst Jens Mathias Eriksen og gudsrigets glæde”

Kl. 14.30                    Gerlev legepark ”Udflugt m. foredrag og eksempler på legens betydning i fortid og nutid”

Kl. 19.30                     Berit Johansen Tange og Esben Tange ”Hvad er det musik kan? Koncert og foredrag – mest om komponisten Rued Langgaards klaverværker”

Fredag den 10. januar:

Kl. 09.45                     Niels Henrik Gregersen ”Glæden – rå og kogt: noget om glæde, lykke og taknemmelighed (og alle vore bekymringer)”

Praktisk information

Priser

Ophold (værelse, forplejning, foredrag) betales forud.

Indbetaling:
Nordea, reg.nr. 2204 konto nr. 34 10 037 199.
Eller via MobilePay 25888

Husk at skrive reservationsnummer+ navn.

Indkvartering

Ny afdeling med bad og toilet på værelset:

– Enkeltværelse           Kr. 5.080,-
– ½ dobbeltværelse    Kr. 4.410,-

Gammel afdeling med vaskekumme på værelset og bad og toilet på gangen:

– Enkeltværelse           Kr.  4.410,-
– ½ dobbeltværelse    Kr.  3.750,-

Hjemmeboende: Inklusive alle foredrag, udflugter og måltider Kr. 3.340,-

Tilmeldingsgebyr

Kr. 500,- pr. deltager, betales når Liselund har bekræftet tilmeldingen.
Tilmeldingsgebyret fratrækkes senere i kursusbetalingen.
Refunderes ikke ved framelding.

Framelding
Ved framelding senest 3 uger før kursusstart refunderes kursusbetalingen.
Ved senere framelding refunderes kursusbetalingen ikke.

Tilmelding
Via nedenstående formular.

Når du er tilmeldt modtager du en bekræftelse fra Liselund med reservationsnr., priser og betalingsfrister.

Vi anbefaler at du læser vores Persondatapolitik.

NB: Ønske om særlige kosthensyn bedes meddelt ved tilmelding og senest den 16. december 2019.

Detaljer

Start:
06/01/2020 | 11:00
Slut:
10/01/2020 | 13:00
Begivenhed Kategorier:
,
Begivenhed Tags:
, ,