Workshop – Yara-sjalet

Workshop - Yara-sjalet

Workshop

Vi strikker Yara-sjalet

Søndag, den 24. oktober 2021

Kl. 10 – 16 på Liselund

Underviser Marie-Louise fra Knit Sisters’ Studio


Yara-kursus         

Yara-sjalet hører til i den virkeligt skønne kategori. Smalle og bredere bånd af mosaikker – først på den ene led og siden på den anden – med lidt sprælske kontraster garanterer dig et smukt resultat. Faconen er halvmåne, hvilket gør det dejligt anvendeligt.


Kurset er særligt tilrettelagt for denne workshop: Vi begynder med en strikkedag, hvor vi gennemgår opskriftens elementer, teknikker og udtryk – og kommer rigtig godt i gang med sjalet. For at få mest muligt ud af tiden, er det derfor vigtigt, at du har garnet klar på forhånd OG ved hjælp af en strikkeprøve har de rette pind-størrelser klar også. Umiddelbart skal du strikke på pind 3,5 mm og 3,75 mm, begge rundpinde 100 cm. Når vi strikker mosaik-mønster, bruger vi altid en pind, der er en anelse større end den, resten af arbejdet strikkes på.


Fortsættelse online på Zoom: Torsdag den 28. oktober kl. 19.00, søndag den 7. november kl. 10.00 og onsdag den 24. november kl. 19.00. Vores møder på Zoom optages og deles i en lukket Facebook-gruppe. På den vis går du ikke glip af noget, hvis du er forhindret i at deltage en gang eller to. Hjælpevideoer mm. vil også være at finde i gruppen. Kursusgruppen lukkes efter 4 måneder.


Pris for workshop og efterfølgende online-undervisning er 640 kr.


Prisen er inkl. lækker forplejning på Liselund og excl. materialer.

Efter tilmelding til kurset vil der blive sendt yderligere beskrivelse af forberedelserne med forslag til garn, strikkeprøve m.v.

 

Workshoppen er arrangeret af Liselund-strikkerne.

Du behøver ikke at være medlem for at deltage – alle er velkomne.

Tilmelding sker ved indbetaling af 640 kr. til:

Reg.nr.: 9383 Kontonr.: 2050069225

Frist for tilmelding: 11. oktober 2021

24. okt. 2021 Kl. 10:00
24. okt. 2021 Kl. 16:00