top of page

Broderi eller Filosofiens veje til det gode liv

K14

30. marts 2025

5. april 2025

Vælg mellem:

  • Broderi

  • Filosofiens veje til det gode liv


Broderi:

Kom til en uge i korsstingenes tegn på Liselund Højskole med humørbomben Trine Runge Jessen, som underviser.  

Glæd dig til at komme godt omkring korssting og hvad de små krydser egentlig kan bruges til. 


Vi begynder med at brodere små knapper. Det er overskueligt, anvendeligt og super hyggeligt.

Designproces er vigtigt. Hvordan man kan trække mest muligt inspiration ud af et kunstværk og omdanne det til et lille geometrisk mønster?

Vi arbejder med digitale mønstre. Det er mest inspirerende at brodere lige præcis det, man elsker allermest og det er nemt løst, hvis man kan lave sine egne mønstre. 

Hvem vil ikke gerne brodere sine elskede børnebørn eller måske John Mogensen? 

Du behøver ikke at have det store PC-kørekort for at kunne deltage. Vi arbejder med en dansk hjemmeside (www.embrodia.com) og den er meget let forståelig og anvendelig. 


Medbring: Computer eller lån en af højskolen, lille saks, farveblyanter eller tusser. Der vil være garn, nåle og broderistof gratis til rådighed til alle mindre projekter. Det er muligt at købe broderitilbehør og metervarer. 


På Liselund Højskole er de traditionelle højskoleaktiviteter som foredrag, fællessang og ekskursioner en varieret og inspirerende del af kurset “Broderi”.



Filosofiens veje til det gode liv:

Tag med på en rejse gennem filosofi og idéhistorie og hør om, hvordan de største tænkere har formet den verden, vi lever i – og hvordan deres tanker kan bruges bevidst i dit eget liv. Dette kursus kombinerer teoretisk indsigt med praktisk filosofi og giver dig mulighed for både at forstå idéernes historie og afprøve dem i praksis. 


Du får indsigt i de filosofiske strømninger, der har præget menneskets forståelse af moral, eksistens og frihed. Det er fra Platon og Aristoteles til Kant og Sartre og nutidens tænkere som Foucault og Camus.


Men det stopper ikke ved tanken – vi bringer filosofien ind i hverdagen. Gennem øvelser lærer du at føre filosofiske samtaler, reflekterer over dine værdier og etiske valg og finder nye måder at leve et meningsfuldt liv på. 

Med emner som etik, stoicisme, eksistentialisme og absurdisme giver kurset dig praktiske redskaber til at navigere i en kompleks verden. 

Oplev, hvordan filosofien kan blive en aktiv del af din daglige hverdag.


Der er selvfølgelig også de klassiske højskoleaktiviteter, som fællessang, morgensamlinger foredrag og ekskursion, alt sammen i Liselund Højskoles historiske rammer.


Pris pr. person:


6.200 kr. - Enkeltværelse m. bad og toilet

5.450 kr. - Dobbeltværelse m. bad og toilet

5.450 kr. - Enkeltværelse, bad og toilet på gangen

4.950 kr. - Dobbeltværelse, bad og toilet på gangen

4.430 kr. - Dagskursist

Broderi eller Filosofiens veje til det gode liv
bottom of page