top of page

Kom i gang med sang eller Senioryoga

K45

2. november 2025

8. november 2025

Vælg mellem:

  • Kom i gang med sang

  • Senioryoga


Kom i gang med sang:

Det populære kursus “Kom i gang med sang” udbydes igen i år på Liselund Højskole.

Har du mon fået at vide, at du burde synge lidt lavere, at du synger falsk eller er du bare aldrig rigtigt kommet i gang med at synge? 

Har du brug for at føle dig tryggere ved at synge, når der er andre til stede? Eller vil du bare gerne forstå noget mere om, hvordan stemmen fungerer? Så er kurset “Kom i gang med sang” som skræddersyet til dig!


På Liselund Højskole er underviseren vores dygtige højskolelærer og uddannet musik- og sangpædagog fra DPU Lene Kristiansen.

Der er plads til alle slags stemmer. Vi lærer i hold og solo, hvordan vi bedst bruger vores stemme og krop, så vi kan finde glæde og tryghed ved at synge. 

I form af workshops, foredrag og fællessang bliver du taget  ved hånden og løftet videre med din særegne stemme, så sang også kan blive til en sand livsglæde for dig. 


I løbet af ugen har alle deltagere ud over det skemalagte, 30 minutters soloundervisning. 


Derudover byder ugen også på foredrag, ekskursion og en spændende koncert.


Senioryoga:

Liselund Højskoles populære højskolelærer og yoga- og mindfulnesslærer Hanne Probst Rasmussen underviser igen på kurset “Senioryoga” med hatha- og yin yoga. Kurset er særligt tilrettelagt til seniorer med fokus på styrkelse af hele kroppen. 

Vi arbejder med balance, smidighed, og meditation. I løbet af kurset vil vi også i teori og i praksis beskæftige os med åndedrættet og åndedrætsøvelser. 


Du vil få en uge med masser af selvforkælelse i form af afslappende yoga i vores rummelige og smukke Foredragssal. Der vil være god mulighed for at vende hjem med ny inspiration til din yogapraksis. 


Kurset “Senioryoga” henvender sig både til begyndere og øvede.

Vi har det nødvendige udstyr til yogakurset, men du er velkommen til at medbringe dit eget, hvis du har det bedst med det.


Det er dog ikke udelukkende yoga, du bliver præsenteret for. Liselund Højskole byder også på de traditionelle højskoleaktiviteter som fællessang, foredrag og ekskursioner.


Pris pr. person:


6.200 kr. - Enkeltværelse m. bad og toilet

5.450 kr. - Dobbeltværelse m. bad og toilet

5.450 kr. - Enkeltværelse, bad og toilet på gangen

4.950 kr. - Dobbeltværelse, bad og toilet på gangen

4.430 kr. - Dagskursist

Kom i gang med sang eller Senioryoga
bottom of page