top of page

Senioryoga eller Slægtsforskning

K6

2. februar 2025

8. februar 2025

Vælg mellem:

  • Senioryoga

  • Slægtsforskning


Senioryoga:

Glæd dig til en dejlig uge med blid Hatha- og Yinyoga på Liselund Højskole. Højskole- og yoga- og meditationslærer Hanne Probst Rasmussen har tilrettelagt et særligt program for seniorer med fokus på styrkelse af hele kroppen.

Vi arbejder med balance,  smidighed, og meditation.


I teori og praksis vil vi beskæftige os med åndedrættet og åndedrætsøvelser. Du vil få nyttige redskaber til, hvordan du igennem hele livet kan styrke og optimere åndedrættet. I løbet af ugen arbejder vi med frihed og kreativitet i forhold til bevægelse og egen yogapraksis. 

Der vil være god mulighed for at vende hjem med ny inspiration. Kurset henvender sig både til begyndere og øvede. 

Vi har det nødvendige udstyr, men du er velkommen til at medbringe dit eget.


Senioryoga får besøg af den kendte yogalærer Simon Krohn, der holder foredrag om liv og luft.

Glæd dig også til at stifte bekendtskab med fraktaltegning, når vi besøger glaskunstner Branka Lugonja. 


Der venter dig en uge med masser af selvforkælelse i form af skøn og afslappende yoga i de rummelige og smukke rammer på Liselund Højskole.




Slægtsforskning:

Det fængslende ved slægtsforskning er muligheden for at komme tættere på sine forfædre og familiehistorie.

Slægtsforskning giver indblik i den tid, vores forfædre levede i.


På kurset “Slægtsforskning” klarlægges dine aner, og du finder ud af, hvem der gemmer sig bag navne og årstal. Kurset introducerer, hvordan du tilgår arkiver, offentlige databaser og andre steder, hvor familie-historier kan være gemt.

Kurset er både for nybegyndere og for dem, der har forsket i længere i tid. Undervisning er praktisk orienteret og undervisningen er tilpasset præcis, hvor du er og hvor du gerne vil hen. 

Det er skolens rutinerede historiker David Bisbjerg, der hjælper og underviser dig i det fantastiske ved slægtsforskning. Hjemmesiden www.myheritage.dk   benyttes i undervisningen, men er du fortrolig med en anden hjemmeside, får du også undervisning og vejledning i den.

Medbring gerne din egen computer eller lån en af højskolens computere. 


Glæd dig også til en uge med fællessang, ekskursion og spændende foredrag i de smukke historiske rammer på Liselund Højskole.


Pris pr. person:


6.200 kr. - Enkeltværelse m. bad og toilet

5.450 kr. - Dobbeltværelse m. bad og toilet

5.450 kr. - Enkeltværelse, bad og toilet på gangen

4.950 kr. - Dobbeltværelse, bad og toilet på gangen

4.430 kr. - Dagskursist

Senioryoga eller Slægtsforskning
bottom of page