Andersens forårskor

Andersens forårskor

For tredje år i træk er der Andersens Nytårskor på det smukke Liselund i Slagelse. På grund af retningslinjer og anbefalinger ift. Covid 19, bliver det dog i år forvandlet til Andersens Forårskor. Andersens Nytårskor udspringer af det succesrige sommerkursus Andersens Sommerkor på Grundtvigs Højskole, og i denne weekend komprimerer vi alt det bedste på to festlige og intense døgn.

Korleder Erik Andersen og pianist Lasse Skovgaard har fundet en række flerstemmige, rytmiske korarrangementer til at skyde foråret i gang med. Noderne tilsendes på mail på forhånd, så der er mulighed for at se lidt på dem, men stemmerne bliver naturligvis også gennemgået på stedet.

Weekenden sluttes af med en kombineret koncert med Andersens Forårskor og fællessangs-eftermiddag på Liselund (hvis restriktionerne tillader det).

12. mar. 2021 Kl. 19:00
14. mar. 2021 Kl. 16:00

Hent program Tilmeld dig