Karen Blixens Afrika

Karen Blixens Afrika

Er du interesseret i det kulturmøde, Karen Blixen oplevede under sit 17 år lange ophold i Afrika? Et møde, der udfolder sig i Blixens breve og bøger om livet på farmen. Blixens tilknytning til Kenya i det hele taget, og kontroversielle emner som racismeanklager og hendes syn på islam behandles også, ligesom relationerne til de vigtigste personer i hendes liv belyses. Blixens betydning som maler illustreres ved Bente Scavenius, og hendes forhold til musikken møder vi i en jazzkoncert med musik fra Blixens pladesamling, spillet af tenorsaxofonist Jan Harbeck og pianist Henrik Gunde.

Vi skal også nyde en salmekoncert med de salmer, der havde betydning for Blixen, fremført af pianist og kapelmester Christian Berg med sopran Marie Dreisig. Vi skal naturligvis også (gen)se den prisbelønnede film Mit Afrika fra 1985, og vi skal høre Ellen Hillingsø recitere udvalgte passager fra Den afrikanske farm og Skygger på græsset. Kurset er tilrettelagt af forfatter til fire bøger om Karen Blixen, Jørgen Stormgaard.

19. sep. 2021 Kl. 16:30
25. sep. 2021 Kl. 10:00

Hent program Tilmeld dig